Om os / About us


Akudim blev oprettet i efteråret 1993, og firmaet havde til huse i Esbjerg i en garage,  som var indrettet som lager. Firmaets eneste forhandling var JBL, som aldrig tidligere havde haft repræsentation i Danmark. De første varer blev lanceret i december 1993. Allerede i løbet af sommeren 1994 blev det nødvendigt at udvide første gang, idet man nu var begyndt at handle med akvariegrus, akvarier, terrarier, mangroverødder m.v. Tilbygningen var et uopvarmet lagerlokale på 60 kvm. 
I 1995 lejede man et lagerlokale på 70 kvm. hos Sædding Erhvervspark og senere på året yderligere et lagerlokale på 80 kvm. Dette var en nødvendighed, da firmaet havde fået forhandling af flere mærker. Året efter blev firmaet samlet i Sædding Erhvervspark og fik ialt 240 kvm. kontor og lager. 1996 blev året hvor den første medarbejder blev ansat. I 1997 blev den første salgskonsulent ansat.
1998 fik firmaet eneforhandling af Hagen, hvilket gjorde det nødvendigt at flytte til større lokaler. Denne gang lejede firmaet sig ind i en bygning i Alslev (Varde), hvor man derefter fik 800 kvm. lager og kontor.
I år 2000 overtog Akudim firmaet Grannos Engros, som havde forhandlet firmaets produkter på sjælland og ansatte derefter ejerne fra Grannos Engros som salgskonsulent på Sjælland.   
Lokalerne blev efterhånden for små, og da det viste sig umuligt at leje flere lokaler i Alslev (Varde),
så måtte firmaet på udkig efter større lokaler. Her fik firmaet til huse i Gørding, hvor man nu kunne råde over 3000 kvm. lager og kontor. Siden da blev flere produkter og aktiviteter tilføjet til programmet, så det samlede produktprogram nu bestod af mere end 5000 artikler, som distribueres til dyrehandlere i primært Danmark og en del til Norge og Sverige. I 2005 blev firmaet omdannet til et A/S selskab med 2 aktionærer. Efter nogle år var de gamle lokaler igen blevet for små, og man måtte igen på udkik efter ny faciliteter. Marts 2006 købte firmaet lokaler i Esbjerg på ialt 4650 kvm kontor og lager. Der skulle dog foretages en omfattende renovering, som tog resten af året, og firmaet var klar til at tage de nye faciliteter i brug Januar 2007.
Firmaets ide var og er at levere kvalitets produkter til alle specialforretninger indenfor kæledyrsbranchen. Nøgleordene er service og hurtig distribution til vore kunder. Det har altid være en vigtig del for firmaet at kunne levere hurtigt overalt i Danmark. Vi arbejder til stadighed på at sikre vores kunder en hurtig og problemfri levering samt at sætte kunden i første række.  

Loading
Loading